Tilskudsordninger

Danmark

Medlemskab af sygeforsikringen ”Danmark” giver tilskud på individuelle samtaler. Vi indberetter samtalerne til ”Danmark”, og du får automatisk udbetalt tilskuddet. Du kan læse mere om vilkårene her.
Vær opmærksom på at “Danmark” kun giver tilskud til voksne, hvis problematikken befinder sig indenfor henvisningsårsagerne.
“Danmark” giver tilskud til børn under 18 år uanset problematikkens årsag. Der gives dog ikke tilskud til forældresamtaler.
Hvis du ønsker tilskud fra “Danmark”, skal du oplyse os om det, når du booker den første aftale.

Sundhedsforsikringer

Mange forsikringer dækker psykologbehandling. Har du f.eks. en sundhedsforsikring med din pensionsordning, vil den ofte dække psykologbehandling. Forsikringsselskaberne har forskellige vilkår og ændrer dem jævnligt. Vi anbefaler derfor, at du selv undersøger mulighederne hos dit forsikringsselskab.

Dansk Psykolog Forening har lavet en pjece om, hvad du skal være opmærksom på, når du bruger din sundhedsordning til psykologhjælp. Du kan læse pjecen her.

Fagforening

Fagforeninger dækker nogle gange behandling af arbejdsrelaterede psykologiske udfordringer. Det kan derfor være en god idé at kontakte din fagforening for at høre om mulighederne her.

Kommunen

I nogle tilfælde kan sagsbehandlere lave en såkaldt enkelt bevilling til psykologhjælp.