Tics og Tourette syndrom

Tics er impulser, der bliver dannet i hjernen og kommer til udtryk kropsligt eller vokalt. Tics er ufrivillige og opstår pludseligt uden konkret formål. Når tics kommer til udtryk, skyldes det, at hjernen ikke får filtreret impulserne fra, sådan som den dagligt gør med en lang række andre impulser. Man skelner mellem vokale tics og motoriske tics.

Vokale tics

Vokale tics er lyde, der produceres ufrivilligt. Lydene tager ofte form af hosten, snøften, rømmen eller stønnen eller af ”frække”, socialt uacceptable ord eller sætninger. Det kan være ord som kælling, luder eller fuck dig.

Motoriske tics

Motoriske tics kommer til udtryk ved at involvere en eller flere muskelgrupper. Det kan være simple motoriske tics, der kun involverer en enkelt muskelgruppe såsom gentagende øjenblinken. Det kan også være mere komplekse motoriske tics, der trækker på flere forskellige muskelgrupper på én gang. Et eksempel kunne være, at man blinker gentagende gange med øjnene samtidig med, at man drejer hovedet på en bestemt måde.

Mange oplever, at deres motoriske tics starter ud som simple motoriske tics, der over tid kan udvikle sig til komplekse motoriske tics.

Tourette syndrom

Tourette syndrom er karakteriseret ved, at man har både vokale og motoriske tics. Ticsene viser sig ofte i serier og optræder gentagne gange stort set dagligt. Folk med Tourette vil som oftest opleve at kunne undertrykke ticsene kortvarigt, men det kræver meget energi. Som regel forværres ticsene, når personen igen slapper af.

Tourette syndrom starter oftest i den tidlige barndom ved 4-6 års alderen. For mange børn begynder tilstanden med motoriske tics såsom gentagende øjenblinken og forskellige ansigtsgrimasser, der senere suppleres af vokale tics.

For at der kan være tale om Tourette syndrom, skal man have udelukket, at ticsene ikke skyldes en fysiologisk reaktion på stoffer eller andre stimulanter.

Forekomst af tics og Tourette syndrom

Undersøgelser peger på, at 15-25% af alle børn har forbigående tics. Forekomsten af Tourette syndrom kendes ikke med sikkerhed, da der mangler undersøgelser på området. Der er dog ingen tvivl om, at Tourette forekommer langt mere sjældent end forbigående tics. Undersøgelser blandt børn peger på, at omkring 0,3-1% af alle børn har Tourette.

Det anslås, at Tourette optræder 4 gange så hyppigt hos drenge som hos piger.

Årsager til tics og Tourette syndrom

Årsagerne til tics og Tourette er endnu uklar. Tidligere blev tilstanden betragtet som en psykologisk forstyrrelse, men det er man gået væk fra i dag. I dag er der meget, der tyder på, at Tourette syndrom skyldes en ubalance i hjernen og dermed har et biologisk grundlag. Mennesker med tics og Tourette lader til at have en overaktiv hjerne, der ikke får frasorteret overflødige impulser. Desuden peger undersøgelser på, at gener spiller en væsentlig rolle  forhold til udviklingen af tics og Tourette.

Optræder tics og Tourette alene?

Mange mennesker med tics og Tourette oplever samtidig andre psykiske vanskeligheder. Nogle oplever en sensorisk hypersensitivitet, hvor man er meget modtagelig over for forskellige sanseindtryk. Andre diagnosticeres med ADHD, hvilket betyder, at de har udfordringer i forbindelse med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Undersøgelser peger således på, at op imod 50% af de mennesker, der diagnosticeres med Tourette, ligeledes opfylder diagnosekriterierne for ADHD.  Undersøgelser peger desuden på, at en del med Tourette diagnosticeres med OCD (omkring 40%). Ved OCD optræder svære tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Komplekse tics kan være vanskelige at skelne fra tvangshandlinger som led i OCD. Tvangshandlinger som led i OCD udføres for at reducere eller undgå angst forbundet med bestemte tvangstanker. I modsætning hertil medfører de tanker, der i nogle tilfælde går forud for tics, sjældent direkte angst eller ubehag. Hvis man skal differentiere mellem en OCD-lidelse og Tourette (eller komplekse tics) er det relevant at se på, hvorvidt der optræder bestemte tvangstanker forbundet med ubehag inden tvangshandlingen/impulsen.

Det er ikke altid, at tics udgør det største problem for personen. Nogle gange er symptomerne fra de ledsagende diagnoser mere forstyrrende. Sommetider er det derfor behandlingen af de ledsagende diagnoser, der skal have førsteprioritet. Dette kan i nogle tilfælde desuden medvirke til øget ticskontrol.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Forbigående tics kræver ikke behandling. Oplever man, at ticsene tager til i hyppighed og sværhedsgrad, kan det dog blive så generende, at det påvirker ens livskvalitet negativt. I så fald kan det være en god ide at opsøge hjælp. Kognitiv adfærdsterapi kan være en hjælp til øget ticskontrol.

Gennem et kognitivt behandlingsforløb kan du få rådgivning i din ticslidelse. I fællesskab med terapeuten undersøges det, hvad der signalerer, at der er en tic på vej for dig. Det er det, man kalder dine ticssignaler. Ticssignaler kan f.eks. dreje sig om bestemte følelsesmæssige tilstande som angst, anspændthed eller kedsomhed.  Eller det kan dreje sig om bestemte ting, du gør – f.eks. at løfte armen på en bestemt måde. Det er nødvendigt at blive klogere på dine ticssignaler, for hvis man skal lære at håndtere et problem, er man nødt til at være klar over, når problemet finder sted. Ticssignalerne hjælper os med dette. Ticssignalerne klarlægges bl.a. gennem opmærksomhedstræning, og indsigten er første skridt på vejen til øget ticskontrol.

Målet er øget ticskontrol

Målet med et behandlingsforløb er øget ticskontrol. Det vil du træne i fællesskab med din terapeut ved bl.a. at øve dig i at undgå at handle på ticstrangen. Det er det, man med et fagord kalder exposure respons prevention. Når man handler på trangen, medfører det flere tics på lang sigt – ticsene forstærkes. Det er derfor afgørende at øve sig i at undlade at udføre sine tics. Det bliver nemmere at undgå at handle på trangen, når du har fået klarlagt dine ticssignaler.

En anden metode til øget ticskontrol er det, man med et fagord kalder habit reversal training. Her trænes du i at udføre en modbevægelse, når du får trang til at udføre en tics. Har du f.eks. en tics, der giver dig trang til at trække hovedet bagud, kan modbevægelsen være at trække hovedet en smule fremad, når trangen opstår.

Når man undlader at udføre sine tics, medfører det ofte et umiddelbart ubehag. Man vil dog erfare, at ubehaget daler efter lidt tid. Det handler simpelthen om at få brudt den ”onde” cirkel ved at øve sig i at undlade at handle på sin ticstrang både i og uden for terapien.

De fleste erfarer, at de har mere kontrol over deres tics, end de troede til at starte med. Når det så er sagt, kan det stadig være rigtig svært at undlade at handle på sin ticstrang. Derfor vil en del af behandlingsforløbet indeholde forskellige afslapningsteknikker, som du kan anvende til at dulme det ubehag, der opstår med ticstrangen. Det kan eksempelvis være forskellige åndedrætsøvelser, der kan berolige dit nervesystem, når trangen opstår.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om eller hjælp til at håndtere dine tics, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.