Spiseforstyrrelse

En spiseforstyrrelse henviser til det at have et unormalt forhold til indtagelse af mad. Det er helt almindeligt, at ens spisevaner til tider forstyrres, f.eks. når man engang imellem spiser usundt. Men for nogle bliver spisemønstret så forstyrret, at det får negative konsekvenser for livskvaliteten og sundheden.

Typer af spiseforstyrrelser

Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser heriblandt underspisning (anoreksi), tvangsspisning med opkast (bulimi) og overspisning (binge eating disorder, BED). Derudover findes spisemønstre, der på trods af at have andre symptomer end ovenstående lidelser også kan være problematiske og kræve behandling.

Behandling

En spiseforstyrrelse kan behandles med kognitiv adfærdsterapi. Målet for behandlingen er at normalisere klientens forhold til mad. Det kræver en ændring af spisemønstrene samt de tanker og følelser, der medfølger. Behandlingen består derfor både af en analyse af adfærd og tanker samt udformning af strategier til at ændre disse, så den spiseforstyrrede kan få et normalt forhold til mad.

Kropstema i Radio24syv

Er du interesseret i at høre mere, kan du i programmet Min Forkerte Krop fra den. 20 april 2017 på Radio24syv høre psykolog Helene Kristensen tale om, hvordan man kan få et bedre forhold til sin krop.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om/eller hjælp til at håndtere en spiseforstyrrelse, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.