Pseudodysfagi

Pseudodysfagi kan bedst beskrives som en angst for at blive kvalt, når man spiser. I sin mest udtalte form kan pseudodysfagi indebære en frygt for overhovedet at synke pga. risikoen for at blive kvalt.

Frygten for at blive kvalt betyder, at det kan være forbundet med stor angst at indtage føde, hvis man lider af pseudodysfagi.

Symptomer på pseudodysfagi  

Før der kan være tale om pseudodysfagi, er det nødvendigt med en grundig udredning hos en læge. Lægen skal have afvist, at der kan være noget fysisk galt med personens hals, synkefunktion, tunge, muskler i munden eller lignende. Der må således ikke være nogle tegn på fysiologiske årsager til frygten.

Personer, der lider af pseudodysfagi, forbinder det at synke med at blive kvalt. Ofte hænger det sammen med en antagelse om, at spiserøret ikke er stort nok. Denne antagelse kan resultere i panikanfald under synkningen. Angsten kan dog medføre, at musklerne i halsen rent faktisk snører sig lidt sammen. Paradoksalt nok øger det risikoen for kvælningsfornemmelser.

Hvilke madvarer drejer det sig om?

Det varierer fra person til person, hvilke madvarer der er særligt angstprovokerende. For de fleste undgås især faste fødevarer. Nogle kan dog godt indtage fast føde, hvis det gøres i små bidder og måske med en omgang væske. Andre undgår alle slags fødevarer, der ikke er bløde, såsom brød og kage. Og for en mindre del er frygten udelukkende relateret til et fåtal af bestemte fødevarer.

Forekomst af pseudodysfagi

Det vides ikke, hvor mange der lider af pseudodysfagi. Det står dog klart, at tilstanden både optræder blandt børn og voksne og hos begge køn.

Årsager til pseudodysfagi  

Det er endnu uvist, hvad der forårsager pseudodysfagi. Ofte opstår tilstanden dog i kølvandet på en faktisk kvælningsoplevelse. Årsagsforholdet er dog mere komplekst end som så, da forskellige risikofaktorer ligeledes kan være involveret i udviklingen af tilstanden.

Som eksempler på risikofaktorer kan nævnes forældre, der udviser forsigtighed ved indtagelse af mad eller på anden vis har et anstrengt forhold til mad eller en frygt for kvælning. En anden risikofaktor er, hvis man bliver meget optaget af, hvorvidt det at synke kan føre til at blive kvalt. Ydermere kan det udgøre en risikofaktor, hvis personen har hæftet sig ved chokerende information i medierne, der kan have påvirket personens antagelser om synkning og kvælning.

Behandling af pseudodysfagi

Pseudodysfagi kan behandles ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi. Da der ved lidelsen er risiko for fejlernæring, er det af afgørende betydning at opsøge hjælp, hvis du lider af pseudodysfagi. Desuden er lidelsen nemmere at behandle, hvis den ikke har stået på ret længe.

Tanker

I behandlingen arbejdes der med de uhensigtsmæssige tanker, der er med til at vedligeholde lidelsen. Det drejer sig særligt om tanker relateret til forbindelsen mellem det at synke og blive kvalt. Tankemønstrene er med til at vedligeholde og forstærke angsten, så det er vigtigt at udfordre disse med mere realistiske antagelser.

Adfærd

Som regel indebærer størstedelen af behandlingen eksponering for de fødevarer, der undgås. Det vil altså sige, at du gradvist lærer at tilvænne dig de angstprovokerende fødevarer og indtagelsen heraf. Dette gøres under kontrollerede forhold og i et tempo, du er tryg ved.

Et første skridt i eksponeringen kunne f.eks. være at sidde med en isterning i munden og vænne sig til det. Når du har tilvænnet dig dette, kunne næste skridt måske være at spise en most banan. I praksis udformes eksponeringsplanen dog naturligvis ud fra lige netop din situation.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden og/eller hjælp til at håndtere din pseudodysfagi, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.