Kortex

Kortex (Cortex på latin og engelsk) er et latinsk navn og betyder bark eller skal. Ordet bark er meget dækkende, når det gælder udseendet af det yderste lag af hjernen. Det er dette lag, der kaldes for kortex eller hjernebarken på dansk. Vi har valgt at kalde klinikken for Kortex Psykologerne, da kortex spiller en stor rolle i forbindelse med hukommelse, opmærksomhed, kognition, sprog og bevidsthed – og dermed også ved psykiske lidelser.

Ved psykiske lidelser kan der måles ændringer i hjernen. Her ses både strukturelle, funktionelle og/eller kemiske ændringer. Disse forandringer er enten opstået af eller forårsager psykiske symptomer samtidig med, at de er med til at vedligeholde symptomerne. Strukturelle ændringer ved depressionsramte viser f.eks. en mindre volumen i nogle bestemte dele af hjernen kaldet orbitofrontral kortex og gyrus cingularis anterior[1].

Funktionelle forandringer hos depressive viser sig ved en overaktivering af den samling nerver, som kaldes amygdala[2]. Ved depression tyder det på, at behandling med antidepressiv medicin kan være gavnlig. Antidepressiv medicin påvirker udskilningen af signalstoffet serotonin i hjernen. Serotonin er et naturligt ’glædesstof’ og ubalance i dette kan føre til depression. Det betyder, at det blandt andet er neurologiske faktorer, der påvirker udviklingen af depression og ikke ens egen vilje. Hjernen er heldigvis plastisk. Hvis noget er plastisk, er det formbart. Det betyder, at vi kan påvirke hjernen både funktionelt, strukturelt og kemisk. Opstår en psykisk lidelse, kan vi altså selv påvirke processen i den rigtige retning.

Vi håber på, at vores fokus på hjernen løfter noget af den skyld og skam, som psykiske lidelser ofte medfører.

 

[1] Sheline, Y.I., Barch, D.M., Donnelly, J.M., Ollinger, J.M., Snyder, A.Z., & Mintun, M.A. (2001). Increased amygdala response to masked emotional faces in depressed subjects resolves with antidepressant treatment, an fMRI study. Biological Psychiatry, 50, 651-658.

Drevets, W.C., Price, J.L., Simpson, J.R., Todd, R.D., Reich, T., Vannier, M. et. Al. (1997). Sub-genual prefrontal cortex abnormalities in mood disorders. Nature, 386, 824-827.

[2] Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Møller Pedersen, P. (RED.) (2009) Klinisk Neuropsykologi, Gade, A. & Ravnkilde, B. Depression, 399