Kognitive bias

Vi kan godt lide at tænke, at vi bearbejder oplysninger fra verden omkring os så objektivt som muligt. I virkeligheden er der dog ofte såkaldte kognitive bias på spil. En kognitiv bias henviser overordnet set til en systematisk fejl i tænkningen. Fejlen opstår, når vi bearbejder information fra vores omgivelser, og fejlen kan påvirke den måde, vi vurderer og tolker en situation, andre mennesker samt os selv på.

Der er mange forskellige former for kognitive bias. Her kommer et par eksempler:

  • Tankelæsning: Du tror, du ved, hvad andre mennesker tænker, selvom du ikke har tilstrækkelige beviser for det
  • Generalisering: Du generaliserer til noget generelt på baggrund af en enkeltstående begivenhed
  • Personalisering: Du giver dig selv en stor del af skylden for en begivenhed uden at tage højde for, at andre mennesker også bærer en del af ansvaret
  • Polariseret tænkning: Du tænker i alt-eller-intet/sort-hvid termer
  • Katastrofetænkning: Du tror, at det, der vil ske, vil være så forfærdeligt, at du ikke er i stand til at håndtere det
  • Følelsesmæssige ræsonnementer: Du tolker virkeligheden på baggrund af de følelser, du mærker
  • Urimelige sammenligninger: Du vurderer dig selv og virkeligheden på baggrund af urimelige standarder

Da vi ikke har uanede mængder af opmærksomhed, er vi nødt til at selektere i den information, vi bearbejder fra verden omkring os. Det er derfor naturligt, at der optræder kognitive bias. Nogle gange bliver de kognitive bias dog så udtalte, at vores vurdering og fortolkning af verden kommer lidt for langt væk fra realiteterne. I så fald kan de kognitive bias blive problematiske.