Klimaangst

Klimaangst er ikke en diagnose men en angsttilstand, hvor bekymringer og frygt centrerer sig om klimaforandringer. Følelser som skyld, skam og håbløshed kan virke altoverskyggende, hvis man lider af klimaangst. Følelserne skyld og skam er ofte knyttet til personens samt menneskehedens påvirkning af miljøet.

Symptomer på klimaangst

Angstlidelsen kan komme til udtryk på forskellig vis fra person til person. Typiske fysiske angstsymptomer er hjertebanken, overfladisk vejrtrækning, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven, hyperventilation mv. Af mere psykiske angstsymptomer er der tale om svær bekymringstendens centreret om klimaet. Derudover er det ikke ualmindeligt at opleve mareridt, hvor klimaet indgår som et centralt tema.

Hvis man lider af angst, er det almindeligt at udvikle undgåelsesadfærd; situationer, der kan trigge frygten og bekymringerne, søges undgået. Det kan f.eks. være, at man begynder at undgå at se eller læse nyheder, fordi man frygter, at der kommer et indslag om klimaforandringer. Det kan også være, at man undgår at deltage i klimadiskussioner, undgår af flyve, undgår at købe bestemte produkter mv.

Årsager til klimaangst

Nogle mennesker har en højere genetisk risiko end andre for at udvikle en angstlidelse. En persons omgivelser spiller dog også ind på udviklingen. Det kan f.eks. være, at man har oplevet en lang periode med massiv stress. Det kan være med til at ”trigge” den genetiske sårbarhed, man bærer rundt på. Årsagerne til angst, og herunder klimaangst, bør derfor ses som et komplekst samspil mellem genetik og miljø.

Det er desuden relevant at fremhæve, at medierne ligeledes spiller en rolle i forhold til udviklingen af klimaangst. Vi bombarderes konstant med nyheder, og det kan være svært at vide, hvornår vi bør forholde os særligt kildekritiske. Klimaforandringerne bliver ofte fremstillet meget dramatisk, og hvis man nærer et dybt ønske om at gøre noget for miljøet, er det ikke så mærkeligt, at man kan blive ramt af en følelse af magtesløshed og håbløshed.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Man kan få hjælp til at håndtere angst gennem kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen består af flere dele, og det afhænger af klientens situation, hvordan forløbet sammensættes. Forløbet vil dog altid indeholde information og rådgivning omkring angstlidelsen og de symptomer, den viser sig gennem.

Tanker og adfærd

Forløbet vil overordnet set fokusere på de tanke- og adfærdsmønstre, der er med til at vedligeholde angsten. Det kan f.eks. være overbevisninger som: ”Jeg kan ikke tillade mig at være glad, før der er kontrol over klimaforandringerne”.

At blive bevidst om de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre er første skridt mod at udfordre angsten. Indsigten i tankernes og adfærdens funktion kan motivere klienten til at gøre noget andet end det, der er med til at vedligeholde angsten. Klienten kan f.eks. blive klædt på til at opnå et nuanceret syn på bekymringerne. Det kan have en beroligende effekt at møde bekymringerne med alternative perspektiver, og det kan være med til at bryde angstens cirkel.

Afhjælpning af undgåelsesadfærd  

Hvis klienten har udviklet undgåelsesadfærd, er det afgørende for terapiens effekt at arbejde med dette. Undgåelsesadfærd er med til at vedligeholde angsten. Derfor tilrettelægges forskellige interventioner, hvor klienten gradvist lærer at ændre sin adfærd. Formålet hermed er at bryde angstens onde cirkel, så klienten ikke lader sig styre af angsten og glemmer at leve livet, mens det er.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden og/eller hjælp til at håndtere din angst, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690 , på vores sikker mail eller bestille en tid online her.

Pressehenvendelser

Vi får mange henvendelser fra pressen, der bl.a. er nysgerrige på, hvor stort et problem klimaangst udgør. Vi tager meget gerne imod pressehenvendelser, men vi kan oplyse om, at antallet af henvendelser fra personer med klimaangst er meget få. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt klimaangst er et reelt problem, der kræver mediernes opmærksomhed. Af hensyn til vores tavshedspligt, kan vi heller ikke henvise til specifikke cases. Vi udtaler os dog gerne om angst generelt og de mekanismer, der kan være med til at vedligeholde det.

Vi vil råde pressen til ikke at skrive, at klimaangst er et stigende problem med mindre, der foreligger data, der underbygger denne påstand.

Psykolog og klinikejer Helene Kristensen har deltaget i et mindre interview om klimaangst i det norske medie ’Vårt Land’, som du kan læse her: https://www.vl.no/kultur/tilbaud-hjelp-for-klimaangst-berre-journalistar-tok-kontakt-1.1553317


Herudover kan du høre et kort interview om klimaangst ligeledes med Helene Kristensen foretaget af radioprogrammet ’ManFred’: Interview ManFred

Endelig har Helene udtalt sig i denne artikel til Weekendavisen: “Katastrofetanker”