Hvorfor kan jeg ikke bare være glad?

Verdens lykkeligste land

Danmark bliver i flere undersøgelser kaldt et af verdens lykkeligste lande. Vi er verdenskendte for vores velfærdssystem, der sikrer den enkelte sikkerhed og tryghed, vi har god mad, vi har adgang til medicinsk behandling, vi har mange uddannelsesmuligheder, vi har markant mindre ulighed end mange øvrige lande, vi har et stabilt politisk system mv. Det er alt sammen noget, vi kan være stolte af.

Paradoksalt nok har vi samtidig et samfund, hvor mange mistrives. Flere og flere kæmper med bl.a. angst, stress og depression, og salget af antidepressiv medicin har aldrig været højere. Bogforretningerne bugner med selvhjælpsbøger, hvor læserne forsøger at finde opskriften på det lykkelige liv. I medierne kan du bade dig i gode råd til, hvordan du forbedrer dit liv. Og du kan tilmed lære at tænke mere positivt.

Når lykken bliver presserende

Men hvis vi er så mange, der ikke har det godt, hvordan kan det så være, at man kan føle sig som palle alene i verden, når modgangen rammer? Er det fordi, vi er for dårlige til at sætte ord på de ting, vi kæmper med? Er det fordi, de sociale medier domineres af et idylliseret billede af virkeligheden? Er det fordi, det bryder med sociale normer at besvare et ”Hvordan har du det?” med et ”Jeg har det ad helvede til”?

Det findes der nok ikke noget enkelt svar på. Men i en tid, hvor medierne maler et billede af os som verdens lykkeligste folkefærd, er det ikke så mærkeligt, at man kan føle sig forkert over ikke bare at kunne være glad.

Vores hjerne er ikke skabt til bare at være glad

Vores hjerne er udviklet for mange millioner år siden, og den er udstyret med en grundlæggende motivation for at overleve. Der er intet dyr, for hvem der findes noget mere afgørende end det at overleve. Vores hjerne er altså ikke udviklet med det formål at få os til at have det godt. Tværtimod. Den er udviklet til at forudsige trusler og undgå farer – at tænke negativt, som nogle måske vil kalde det. For kun de af vores forfædre, der var skarpe til dét, overlevede. Det ligger derfor i vores grundlæggende natur at bekymre os. Det er det, vi er skabt til. For rent evolutionært har det sikret vores overlevelse.

Vi vil være en del af gruppen

Dengang vores tidlige forfædre levede, var det af afgørende betydning at tilhøre gruppen. Dem, der blev udstødt af gruppen, overlevede ikke. Og hvordan er det så lige, at vores hjerne hjælper os med fortsat at være en del af gruppen? Det er f.eks. ved konstant at sammenligne os med de andre gruppemedlemmer: Passer jeg ind? Skal jeg ændre på noget for bedre at passe ind? Bidrager jeg nok? Gad vide hvad de andre egentlig synes om mig? Vores hjerne er simpelthen skruet sammen til at stille os disse spørgsmål konstant. Okay, så er det da ikke så mærkeligt, at vi bruger så meget energi på at overveje, hvad andre synes om os. Og det giver pludselig mening, at vi kan virke besatte af at jage likes på de sociale medier; vi bilder os ind, at det signalerer, at vi stadig er inde i varmen…

Det er ikke din skyld, men det er dit ansvar

Hvis det ligger i vores natur at bekymre os, skal vi så bare fortsætte med det? Nej, det er ikke pointen med det her indlæg. Formålet er at fjerne noget af den skam, som mange oplever ved ikke at føle sig glade hele tiden. Pointen er at slå fast, at du ikke er spor forkert, når du bliver revet med af bekymringer. Når du føler dig nedtrykt. Det er ikke vores skyld, at vi er udstyret med den hjerne, vi nu engang er. MEN det er vores ansvar at forsøge at leve med den på bedste vis: Vi har et ansvar for ikke at lade bekymringerne og de svære følelser blive en barriere for os – en barriere, der forhindrer os i at leve et rigt og meningsfuldt liv. For vi kan lære at håndtere bekymringerne og de svære følelser, så de ikke kommer til at udgøre en forhindring.

Hvad skal vi stille op?

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at fjerne den barriere, som bekymringer og svære følelser kan udgøre. I fællesskab kan vi finde nogle strategier til, hvordan du kan håndtere dem, så de ikke spænder ben for det liv, du ønsker at leve.

Du er altid velkommen til at skrive til os på info@kortexpsykologerne.dk, eller direkte til mig på koefoed@kortexpsykologerne.dk eller give os et kald på 42940690.

Mange hilsener,

Helene Sophie Koefoed