Hvad nu hvis… Og hvad nu hvis?!

”Hvad nu hvis jeg bliver ensom, når vi går de mørkere tider i møde?”. ”Hvad nu hvis coronarestriktionerne fortsætter, og det hele bare bliver værre og værre?”. ”Hvad nu hvis vi slet ikke får vores normale hverdag tilbage?”. ”Hvad nu hvis jeg mister mit job, hvis vi ryger ind i endnu en nedlukning?”. ”Hvad nu hvis mine venner trækker sig fra mig, nu hvor vi ikke kan gå i byen på samme måde?”. ”Hvad nu hvis vi aldrig får en vaccine?”. Og hvad nu hvis, og hvad nu hvis.

En tricky hjerne

I en tid som denne, hvor vores hverdag konstant vendes på hovedet, er det måske uundgåeligt, at bekymringer intensiveres. Menneskehjernen er ekspert i at skabe bekymringer. Den er ekspert i at plante den ene tanke efter den anden, der alt for nemt kan kickstarte en kæderække af bekymringer, hvis ikke vi er opmærksomme på, hvad den har gang i.

Det er ikke vores skyld, at vores hjerne er skruet sådan sammen. Menneskehjernen er en tricky hjerne, der er i stand til at konstruere de vildeste fremtidsscenarier på godt og ondt. Lige så vel er den i stand til at ærgre sig noget så grusomt over fortiden. Selvom vi ikke selv har valgt vores hjerne, er det vores ansvar at lære at respondere på en anden måde end med endnu flere hvad nu hvis´er, hvis vi vil undgå at ryge ned i en negativ spiral, der påvirker os skidt følelsesmæssigt.

For det er bestemt ikke et rart sted at være, hvis din opmærksomhed konstant er fikseret på bekymringer. Kroppen kan ikke kende forskel på fysiske trusler i dine omgivelser og imaginære trusler (bekymringer). Lidt firkantet sagt betyder det, at din krop reagerer på samme måde over for bekymringer, som hvis der står en person og truer dig med en pistol. Begge dele aktiverer dit alarmberedskab. Det udløser stresshormoner og skaber angst. Det sætter en masse kropslige reaktioner i gang, der ikke er just behagelige.

Det, vi giver opmærksomhed, vokser

Hvis vi giver bekymringerne fuld opmærksomhed, vokser de. Hvis du gerne vil have færre bekymringer, skal du derfor øve dig i at give dem mindre opmærksomhed. Det svarer til, at du er træt af at have måger på taget men bliver ved med at fodre dem. Hvad sker der så? Mågerne bliver hængende, og de kalder måske endda på deres venner. Det er nemmere sagt end gjort at skrue ned for den opmærksomhed, du giver dine bekymringer. Det kræver øvelse, og nogle dage er det nemmere end andre. Det ved jeg af bitter erfaring.

Find ud af, om din bekymring er konstruktiv

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er alle bekymringer, der er uhensigtsmæssige. Nogle gange fører bekymringer til aktiv handling. Lad mig komme med et eksempel. Forestil dig, at du har været sammen med en person, der viser sig at være smittet med corona. Du bekymrer dig nu om, hvorvidt du selv er blevet smittet. Den bekymring er jo reel nok. Et fif er her at spørge dig selv, så snart bekymringen rammer dig: ”Okay, men kan jeg gøre noget ved det?”. I dette tilfælde er svaret ja. Du kan gå ind og bestille tid til test og få tvivlen afklaret.

Når du har bestilt en tid til test, og bekymringen igen rammer dig, kan du besvare den med: ”Tak for dit budskab hjerne, men jeg har allerede fået det ud af dig, jeg kan. Jeg har handlet, og lige nu kan jeg ikke gøre andet.” Herefter er kunsten at rette dit fokus ud mod den aktivitet, du var i færd med, da du blev fanget af bekymringen. Hver eneste gang bekymringen fanger dig og indhyller dig i en psykologisk tåge, retter du igen opmærksomheden henimod det, du er i gang med. Det vil sige, at du øver dig i at bevæge dig fra indre fokus (oppe i dit hoved) til ydre fokus (livet omkring dig).

Dyrk kun bekymringen så længe, det er hjælpsomt for dig

Opsummerende kan man sige, at nogle bekymringer kan føre til konstruktiv handling, mens andre (og det gælder i øvrigt mange) omhandler fremtidige begivenheder, som man absolut ingen kontrol har over. Bekymringer om fremtiden eller grublerier om fortiden fjerner os fra nuet og livet, som skal leves her og nu.

Hvis man konstant er i kontakt med det, man ærgrer sig over fra fortiden, eller det, man frygter for fremtiden, er man ikke ret meget i kontakt med det, man gerne vil have her og nu. Når grublerier om fortiden eller bekymringer for fremtiden rammer dig – og du vel at mærke har spurgt dig selv, om du kan gøre noget ved det her og nu -, så kan du øve dig i igen og igen at vende din opmærksomhed tilbage til nuet omkring dig. Frem for at forberede dig på potentielle fremtidige katastrofescenarier kan du spørge dig selv, hvad du gerne vil have ud af dagen i dag. Du kan øve dig i at tage én dag ad gangen.

Mange hilsener,

Helene Sophie Koefoed