Hvad driver værket hos dig?

”Åh nej – nu må jeg virkelig snart tage mig sammen og få skrevet noget

til bloggen og Instagram!!”

Sådan lød en indre stemme i morges, da der var et hul mellem klienterne. Et budskab min bevidsthed har sendt mig med stadig større kraft.

Med afsæt i det vil jeg fortælle lidt om en model, jeg finder vældig interessant: Modellen om de tre følelsesregulerende systemer.

Denne knytter sig til Compassion Focused Therapy, som vi bl.a. arbejder med her hos Kortex Psykologerne. Hvad har det med min indre stemme at gøre, og hvorfor er det mon interessant for jer – hæng på gennem den næste lille teori-snip, så skal det nok ende med at give mening!

Gammel hjerne

Vi har i dag en hjerne der er resulatet af mange hundredetusinder års evolutionær udvikling. Den er formet mod at sikre vores overlevelse i relation til de trusler, der har omgivet os. Den har skærpet vores opmærksomhed og igangsat følelser som skulle motivere os til at gøre handlinger der fremmede overlevelsesevnen. Evolution er en langsom proces. Groft sagt er hjernen ikke udviklet de seneste næsten 100.000 år, hvor vi boede i primitive jæger/samler-grupperingerpå den østafrikanske savanne. Vi hænger dermed så at sige på følelsesmæssige reaktioner tilpasset en tid som var yderst anerledes end vort samfund i dag. Nutidsbelastninger kan dog stadig aktivere overlevelsesorienterede følelser og tankemøntre.  

Følelsesregulerende systemer

Tre følelsesregulerende systemer som har sikret vores overlevelse er: Trusselssystemet, Drive-systemet og Det beroligende system. I balance er disse helt essentielle i at guide og motivere os til et rigt og meningsfuldt liv, men i ubalance kan de give mistrivsel og sågår sygdom.

Trusselssystemet:

Som navnet angiver er dette rettet mod at opdage trusler og reagere på disse med følelser som angst, vrede, afsky og væmmelse. De af vores forfædre der blev fyldt med angst og flygtede, når de så et dyr bevæge sig i skoven, klarede sig bedre end dem der var for nysgerrige og blev spist af den sabeltiger, der lå på lur – ”better safe than sorry!”. Overlevelsen var også bedre hos dem der blev vrede og gjorde modstand overfor en rivaliserende stamme, der ville stjæle forråd eller territorie. Ligeledes med dem der væmmes, når de så nogen spise noget fordærvet osv..

I dag redder det os selvsagt, når en bil kommer ”ud af det blå”, der er én antaster os i byen eller andet, men systemet kan blive overaktivt, så bekymringer om at klare nutidens mangeartede og komplekse krav sætter kroppen klar til flugt eller kamp. Eksempelvis over en rykker, en messenger-besked, eller en tanke om at man mister sit job, hvis ikke man yder nok.

Drive-systemet:

Fylder os med fornemmelser af begejstring, glæde og vitalitet og knytter sig til det at præstere, nå mål, få anerkendelse og konsumere. Den flintehugger der tænkte ”jeg skal dælme lave en bedre økse end ham der!” hjalp til forøget overlevelse og såvel som hos en hel klan, der stræbte efter at gøre det smartere, bedre og mere effektivt end en konkurrende klan. 

I dag er det det, som motiverer os til at præstere på jobbet, løbe en ekstra kilometer, osv. hvilket er sundt, men som kan ende med stressreaktion eller afhængighed.  

Det beroligende system:

Motiverer også med positive følelser, men ikke i relation til at stræbe og opnå som drive-systemet. Dette er knyttet til ro, tilknytning/omfavnende samvær, natur, latter og berøring med følelser som tilfredshed, samhørighed, kærlighed og medfølelse. Det lille barn der nød at ligge i mors skød og ikke rendte for meget ud på opdagelse var ikke i så stor fare for at blive spist og havde bedre overlevelseschancer. Ligeledes skabte de voksne der nød hinandens rolige, nære selskab en stærkere ”klan-følelse”.

I dag udgør dette vigtig funktion som modvægt mod de andre systemer presset mod at præstere og opnå og de mange trusler den øgede informationstilgang kan få i bevidsthed.

I nutidens vestlige samfund er vi mange der er lidt spændt ud mellem drive- og trusselssystemet med konstant adgang til sammenligninger om det vi bør efterstræbe (mange muligheder og dermed mange valg at stå på mål for) og en underliggende trussel om at fejle i denne bestræbelse.

Mit og jeres aktiverede systemer

I et ærligt og selvrefleksivt lys har min indledende tanke nok afsæt i trusselssystemet, da der mellem linjerne ligger en angst – for en chef der ellers kunne blive sur over den evindelige udskydelse af opgaven og en frygt for, at mit arbejde/klinikken kun forbliver med indsats på alle områder i denne fortsat udfordrende tid.

Mig hjalp det at opdage at have et aktiveret trusselssystem, anerkende at det kommer, fordi der er noget der er vigtigt for mig og samtidig nuancere dets budskab – ”chefen er faktisk slet ikke striks og klinikken klarer den nok alligevel”. Herudover at finde en vej at få mit drive-system igang (at vælge at skrive om dette emne), når nu skriveriet ikke giver så meget drive for mig som terapien. 

  • Hvad mon der aktiverer dit trusselssystem – på job og privat?
  • Hvordan med drive-systemet – motivation og pres – hvornår?
  • Og hvordan finder du dine pauser præget tilfredshed og af væren i stedet for gøren?

Håber ovenstående kan være til inspiration/vække interesse og en bevidsthed om, at vores følelser er et grundvilkår med de hjerner vi har og at de endvidere kan være farvet af vores erfaringer så nogle systemer bliver lettere og mere aktiveret.

I al fald tak for at bruge en stund på at læse mit forsøg på at skrive om noget der er drive i for mig, dulme angstsystemet og give lidt til jer.

Med ønsket om en god dag i balance til dig – tak for nu😊

Mads Holst

Autoriseret psykolog

Kortex Psykologerne