Helbredsangst

Helbredsangst er en angstlidelse, hvor man er meget optaget af fysiske reaktioner i kroppen og tolker dem som mulige tegn på alvorlig sygdom. Nogle kender helbredsangst som hypokondri eller sygdomsangst. Betegnelserne dækker alle over den samme overdrevne angst for at lide af en eller flere sygdomme.

Symptomerne på helbredsangst

For at der kan være tale om helbredsangst, skal man gennem en periode på minimum 6 måneder have oplevet en vedvarende frygt for at have en alvorlig fysisk sygdom eller være vedvarende optaget af en påstået deformitet. Man skal være meget optaget af frygten, og de fysiske symptomer opleves som ubehagelige. Symptomerne påvirker ens funktionsniveau i dagligdagen negativt.

Hvornår er der tale om helbredsangst?

Mennesker med helbredsangst lider ofte af en eller flere andre angstlidelser. Dette er med til at komplicere diagnosticeringen af helbredsangst. En god huskeregel er, at for at der kan være tale om helbredsangst, skal de fysiske symptomer ikke kun optræde i forbindelse med en anden psykisk lidelse. Desuden vil klientens optagethed af symptomerne ofte resultere i gentagne lægebesøg. Som regel vil klienten kun kortvarigt kunne acceptere lægens forsikringer om, at symptomerne ikke skyldes fysisk sygdom. Angsten vil ofte blusse op igen. Måske fordi man er blevet opmærksom på et nyt fysisk symptom, eller fordi man tror, at lægen har overset noget.

Forekomst af helbredsangst

Undersøgelser tyder på, at ca. 3% af den danske befolkning lider af helbredsangst. Desuden peger flere undersøgelser på, at helbredsangst ofte starter i en ung alder. Man har set symptomer på helbredsangst blandt børn helt ned til 5-års alderen.

Årsager til helbredsangst

Nogle mennesker har en højere genetisk risiko end andre for at udvikle en angstlidelse. En persons omgivelser spiller dog også en betydningsfuld rolle i udviklingen af angst, uanset om der er tale om helbredsangst eller en anden form for angst. Helbredsangst kan eksempelvis opstå i kølvandet på, at du har haft en alvorlig fysisk sygdom. Det kan også være, at du har oplevet et dødsfald, der har været med til at trigge angsten. Derudover kan det betyde noget, hvordan din sygehistorie ser ud. Hvad du ved om sygdomme generelt eller hvordan I taler om sygdomme i din familie osv kan også have en påvirkning. Årsagerne til angst bør derfor betragtes som et komplekst samspil mellem genetik og miljø.

Behandling af helbredsangst

Et kognitivt behandlingsforløb af helbredsangst kan bestå af forskellige elementer. Overordnet set vil forløbet fokusere på identifikationen af de tanke- og adfærdsmønstre, der er med til at vedligeholde helbredsangsten. Det kan eksempelvis være overbevisninger som: ”Hvis jeg registrerer en ændring i min hjerterytme, betyder det, at jeg er ved at få hjertestop”. Eller: ”Hvis min puls stiger ved motion, risikerer jeg at få hjerteproblemer”.

At blive bevidst om de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre er første skridt mod at udfordre helbredsangsten. Indsigten i tankernes og adfærdens funktion kan motivere klienten til at gøre noget andet end det, der er med til at vedligeholde angsten. Klienten kan eksempelvis blive klædt på til at udfordre sine tanker med alternativ tænkning. Terapeuten og klienten udforsker i fællesskab, om der kan være alternative forklaringer på de fysiske symptomer, klienten oplever. Det kan have en beroligende effekt at møde katastrofetankerne med alternativ tænkning og være med til at bryde angstens cirkel.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om eller hjælp til at håndtere helbredsangst, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.