Gruppeforløb – Maden i balance

Hos Kortex varetager vi gruppeforløb for personer, der har et udfordrende forhold til kost og spisning. Forløbet er målrettet alle, hvor der vurderes et behov for at arbejde med usunde spisemønstre eksempelvis pga. frygt for overvægt, tendens til overspisning, tendens til opkast eller manglende struktur eller overskud i hverdagen.

Formål

  • At øge den enkeltes motivation for forandring samt ønske om at ændre det uhensigtsmæssige, spiseforstyrrede mønster
  • At bryde de spiseforstyrrende regler og kontrolstrategier
  • At skabe plads til frihed og andre værdier i livet

Opstart

Næste gruppeforløb for borgere henvist af kommunen starter mandag d. 27. januar 2020 kl. 12.30-14:30. Forløbet løber over de efterfølgende 12 mandage fra kl. 12:30-14:30. Kontakt din sagsbehandler, hvis du ønsker at deltage .

Næste gruppeforløb for private starter torsdag d. 6. februar 2020 kl. 17:00-19:00.Forløbet løber over de næste 6 torsdage fra kl. 17-19. Herefter vil det være hver anden torsdag fra kl. 17:00-19:00 de efterfølgende 10 uger. Det vil sige 12 gange i alt. Prisen udgør 13.800kr.

Hvis du ønsker at deltage i gruppen eller har spørgsmål til vores gruppeforløb, er du velkommen til at ringe på 42940690 eller kontakte os over sikker mail.