Fødselsdepression

Fødselsdepression optræder som oftest i ugerne eller månederne efter en fødsel, men den kan ligeledes bryde ud under graviditeten. Fødselsdepression kan ramme både mænd og kvinder. De seneste år er der kommet mere fokus på, at netop fædre også kan blive ramt, da de tidligere var en overset målgruppe.

Som nybagte forældre er det naturligt at opleve nedture, tudeture, manglende overskud og store frustrationer. Du behøver altså ikke have en fødselsdepression, fordi du kan nikke genkendende til de ting. Før der kan være tale om en fødselsdepression, skal symptomerne være til stede det meste af dagen i så udtalt grad, at de medfører betydeligt gene. Du kan læse mere om symptomerne nedenfor.

Symptomer  

Fødselsdepression har mange lighedspunkter med en almindelig depression. Lidt forenklet sagt adskiller den sig primært ved, at den er blevet trigget af graviditeten, barnets ankomst eller selve fødslen. De depressive symptomer kan opleves ekstra belastende ved en fødselsdepression, fordi man som nybagte forældre i forvejen er underlagt en lang række belastende forhold; man skal have amningen til at fungere, man skal vænne sig til konstant afbrudt søvn, man har ikke længere kærestetid med sin partner, man skal vænne sig til sine nye rolle, man skal tilsidesætte egne behov osv.

Centrale symptomer på fødselsdepression er:

  • Nedtrykthed
  • Markant nedsat lyst og interesse
  • Udtalt træthed
  • Nedsat selvtillid
  • Skyldfølelse
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnforstyrrelser
  • Ændring af appetit

Ovenstående symptomer gælder ligeledes ved en almindelig depression. Ved fødselsdepression oplever mange desuden:

  • Manglende glæde ved den nye forældrerolle
  • Manglende følelser for barnet
  • En følelse af at være mislykket som forælder
  • Massive selvbebrejdelser
  • Manglende overskud til basale gøremål
  • Angst og indre uro
  • Eskalerende bekymringer / tankemylder
  • Tvivlsspørgsmål ift. hvad der er godt for barnet  
  • Manglende tiltro til egne evner
  • Evt. selvmordstanker

Nogle oplever desuden at være mere tilbøjelige til at reagere med vrede og aggressivitet. Og nogle reagerer ved at flygte ind i deres arbejde eller forsøge at flygte fra symptomerne gennem et overforbrug af stimulanser, f.eks. alkohol eller stoffer.

Forekomst

Man regner med, at omkring 6-10 % af alle fødende kvinder får en fødselsdepression. Det tyder på, at tilstanden forekommer lidt sjældnere hos mænd, men tallene er behæftet med usikkerhed.  

Hvorfor får man en fødselsdepression?

Der er ofte tale om en kombination af flere faktorer, når man skal forstå, hvorfor en fødselsdepression opstår. Der er påvist en række risikofaktorer:

  • Hvis man tidligere har haft en depression, er der større risiko for at få en fødselsdepression
  • Depressive tegn under graviditeten
  • Øget psykisk sårbarhed generelt
  • Hvis man inden for de seneste år har mistet en eller flere nærtstående
  • Traumatisk barndom og/eller anstrengt forhold til egne forældre
  • Mangelfuld social støtte
  • Parforholdsproblemer

Der har de senere år været fokus på, at forstyrrelser i stofskiftet efter fødslen kan medføre depression. Det er derfor altid vigtigt at opsøge egen læge i forbindelse med en depression, så man kan få den rette behandling.

Det er tabubelagt

Mange oplever, at det er utrolig skamfuldt at have en fødselsdepression. Man bliver mødt af ”Nej hvor er det bare dejligt for jer”, ”Stort tillykke, hvor er han bare det fineste lille menneske” osv. i omgivelserne. Det kan være rigtig svært, hvis sådanne kommentarer ikke harmonerer med ens følelser. Man kommer let til at føle sig helt forkert og måske som verdens dårligste forælder.

Det er imidlertid en del af depressionens væsen, at negative tanker om en selv, sit barn, andre og fremtiden rykker tæt på under en depression. Det kan opleves som at være udstyret med et sæt sorte, negative briller. Man fyldes op af håbløshed, og det kan være svært at se meningen med noget eller at føle noget generelt.

Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, selvom det kan føles sådan. At fødselsdepression, og vanskelige følelser forbundet med at blive forældre helt generelt i øvrigt, slet ikke er så sjældent et fænomen. Og det er vigtigt at vide, at der er håb, og du kommer ud på den anden side igen.

Det har stor betydning, at man fortæller åbent om sine symptomer. Ikke mindst så man kan få den rette hjælp. En fødselsdepression kan behandles, og jo hurtigere, jo bedre. En ubehandlet depression kan resultere i, at forælderen lægger afstand til barnet, og det kan påvirke barnets udvikling i en negativ retning.

Har jeg brug for hjælp?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brug for hjælp, så tøv ikke med at opsøge egen læge. Lægen kan hjælpe dig med at afklare, om der er tale om en fødselsdepression. I praksis vil det ofte være din sundhedsplejerske, der vurderer og henviser dig videre. Men du er altid velkommen til at tage fat i din læge selv.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Et samtaleforløb kan hjælpe dig med at vriste dig fri af fødselsdepressionens greb. Forløbet afstemmes i praksis den enkelte klient og depressionens sværhedsgrad. Der vil dog overordnet ofte være fokus på:

Adfærd

Det er en del af symptomerne på depression, at man ikke har lyst de ting, man plejer. Mange oplever en form for handlingslammelse. For at bryde depressionens nedadgående spiral, er det nødvendigt at begynde at være mere aktiv, selvom lysten ikke er der. Der vil derfor være fokus på at prioritere nærende aktiviteter – dvs. aktiviteter, der tidligere har været forbundet med glæde. Som nybagte forældre er der mange aktiviteter, der ikke i sig selv er særlig belønnede. De er krævende, og man skal give afkald på egne behov. Hvis man er deprimeret, er det afgørende at prioritere belønnende, rare aktiviteter hver dag.

I samarbejde med din terapeut kan du sætte små, realistiske mål for din dag. Herunder kan det være relevant at få hjælp til problemløsning. Du kan lære at bryde uoverskuelige problemer op i mindre delmål. Det handler om at tage ét skridt ad gangen.

Tanker

Det vil ofte være relevant at arbejde med strategier til at håndtere de negative tanker, der rykker tættere på under en depression. Det kan være tanker såsom: “Jeg er en elendig mor”, “Jeg er bange for at komme til at gøre skade på mit barn” eller “Jeg bliver en håbløs forældre. Alle andre gør det meget bedre end mig.” Tankerne vil ofte relatere sig til dit barn, til dig som forælder, til din partner, til fremtiden eller lignende.

Du kan lære at vriste dig fri fra tankerne, så de ikke styrer din dagligdag.

For nogle kammer tankerne over i utallige bekymringer. I terapien kan du lære at kontrollere dine bekymringer, så de ikke vokser sig store og påvirker din livskvalitet negativt.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden og/eller hjælp til at håndtere din fødselsdepression, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.