Dødsangst

Hvad er dødsangst?

Døden er et eksistentielt vilkår, der hører med til det at være menneske. Derfor er det naturligt at gøre sig tanker om døden. Det er også helt normalt, at man i perioder kan frygte døden. Det kan eksempelvis være i perioder, hvor man konfronteres med døden på tæt hold. Måske fordi man har mistet en, man holder af.

For nogle mennesker bliver bekymringerne om døden irrationelle og kommer til at fylde så meget over en længerevarende periode, at det påvirker deres livskvalitet negativt. Bekymringerne kommer til at fylde så meget, at det begynder at påvirke de valg, personen tager i dagligdagen. Det kan betyde, at de ikke får levet livet på den måde, de egentlig ønsker. I så fald kan man tale om, at personen lider af dødsangst. Mange med dødsangst oplever, at der med dødsangsten følger panikangst.

Man kan skelne mellem to forskellige former for dødsangst: Akut dødsangst og eksistentiel dødsangst.

Akut dødsangst

Den akutte dødsangst kan opstå, hvis man har været udsat for en traumatisk oplevelse, hvor man har oplevet døden på tæt hold. Det kan eksempelvis være under en naturkatastrofe, krig, trafikuheld, vold mv. Den akutte dødsangst er ofte forbundet med posttraumatisk stress.

Eksistentiel dødsangst

Modsat den akutte dødsangst er den eksistentielle dødsangst ikke afledt af en traumatisk hændelse. Den eksistentielle dødsangst er afledt af personens generelle bekymringer om døden. Bekymringerne kan vise sig som en frygt for, at ens nærmeste dør, eller man selv dør. Den eksistentielle dødsangst kan medføre, at man forsøger at minimere risiciene for at blive konfronteret med døden. Det kan betyde, at undgåelsesadfærd kommer til at fylde i hverdagen; man undgår bestemte situationer af frygt for at øge risikoen for at komme i kontakt med døden.

Årsager til dødsangst

Nogle mennesker har en højere genetisk risiko end andre for at udvikle angst. En persons omgivelser spiller dog også en betydningsfuld rolle i udviklingen af angst, uanset om der er tale om dødsangst eller andre former for angst. Dødsangst kan eksempelvis opstå i kølvandet på, at man har haft en traumatisk oplevelse. Det kan også være, at man har oplevet et dødsfald, der har været med til at trigge angsten. Årsagerne til dødsangst bør derfor betragtes som et samspil mellem genetik og miljø.

Behandling af dødsangst

Et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb af dødsangst kan bestå af forskellige elementer. Overordnet set vil forløbet fokusere på identifikationen af de tanke- og adfærdsmønstre, der er med til at vedligeholde dødsangsten. Det kan være overbevisninger som: ”Hvis jeg dør, kan min familie ikke klare sig”.

At blive bevidst om de vedligeholdende tanke- og adfærdsmønstre er første skridt mod at udfordre dødsangsten. Indsigten i tankernes og adfærdens funktion kan motivere klienten til at gøre noget andet end det, der er med til at vedligeholde angsten. Klienten kan  blive klædt på til at udfordre sine irrationelle tanker med alternativ tænkning. Det kan have en beroligende effekt at møde katastrofetankerne med alternativ tænkning, og det kan være med til at bryde angstens cirkel.

Hvis klienten gør brug af undgåelses– og sikkerhedsadfærd, er det afgørende for terapiens effekt at arbejde med denne adfærd. Undgåelses- og sikkerhedsadfærden er med til at vedligeholde dødsangsten, og derfor tilrettelægges forskellige interventioner, hvor klienten gradvist lærer at bryde med adfærden. Formålet er at bryde med de faktorer, der vedligeholder angsten, så klienten ikke længere skal lade sit liv styre af dødsangsten. Hvis man lader sit liv styre af dødsangsten, risikerer man at glemme at leve livet fuldt ud, mens det er.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om og/eller hjælp til at håndtere din angst for døden, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.