Dermatillomani

Dermatillomani minder om trikotillomani, da dermatillomani ligeledes er karakteriseret af en tvangspræget, ufrivillig og tilbagevendende trang – dog ikke til at rive hår ud (som ved trikotillomani) men til at pille i hudens overflade. Derfor går dermatillomani også under navnet skin picking. Trangen til at pille centrerer sig ofte omkring hud i ansigtet, på læberne, i hovedbunden, på brystet, på maven, på benene, på ryggen og på skuldrene. Derudover kan pilleriet foregå ved neglene samt neglebåndene.

Symptomer på dermatillomani

Dermatillomani er karakteriseret af en gentagende mangel på kontrol af trangen til at pille i hudens overflade. Ofte ses en stigende spænding før den tvangsprægede adfærd samt en efterfølgende lettelse, når handlinger er udført.

Det er forskelligt, hvor meget tid folk med dermatillomani bruger på at pille i hudens overflade i løbet af en dag. Nogle begrænser det til enkelte gange, mens andre kan bruge flere timer. Pilleriet foregår som oftest ved hjælp af fingerneglene, men i nogle tilfælde ses anvendelsen af hjælperedskaber. Ofte resulterer pilleriet i sår, hævelser og infektioner ved det område, pilleriet finder sted.

Der er ikke tale om dermatillomani, hvis pilleriet har fysiske årsager såsom eksem.

Hvor mange lider af dermatillomani?

Forekomsten af dermatillomani anslås til ca. 1-3% af befolkningen. Det er muligt, at tallet i virkeligheden er højere. Det skyldes, at mange mennesker med dermatillomani giver udtryk for, at de skammer sig over deres adfærd. Det er derfor sandsynligt, at der er nogle, der hemmeligholder lidelsen.

Årsager til dermatillomani

På nuværende tidspunkt findes der ikke nogen sikker viden omkring årsagerne til dermatillomani.

Dermatillomani kan påvirke livskvaliteten

Mange mennesker med dermatillomani oplever, at lidelsen påvirker deres livskvalitet negativt. For nogle medfører lidelsen en reduktion af sociale funktioner og relationer til andre. Det kan eksempelvis være, at man skammer sig over sine synlige sår og derfor undgår intime relationer. En hyppig konsekvens af hudpilleriet er desuden, at mange forsøger at dække deres sår/hævelser med tøj, makeup eller plastre. Det kan også være, at man afholder sig fra at deltage i aktiviteter, hvor sårene eller pilleriet er særligt tydeligt.

Dermatillomani kan også føre til vanskeligheder på arbejdspladsen eller på studiet. Det kan eksempelvis vise sig ved koncentrationsbesvær, når trangen til at pille i huden opstår.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Gennem kognitiv adfærdsterapi kan du få hjælp til at reducere din trang til at pille i hudens overflade. I fællesskab med terapeuten undersøges dine nuværende symptomer samt deres sværhedsgrad. Sammen udforsker I de situationer, hvor trangen opstår. På den måde kan I få identificeret de faktorer, der har indflydelse på den tvangsprægede adfærd. Det betyder, at I kan blive klogere på den funktion, adfærden har for dig. For nogle mennesker fungerer hudpilleriet eksempelvis som en strategi til at regulere dem selv følelsesmæssigt, når de er specielt anspændte.

I fællesskab med terapeuten kan I finde frem til andre måder, du kan regulere dig selv på, når trangen til hudpilleri opstår. Terapeuten vil støtte dig i dit forsøg på at anvende de nye adfærdsstrategier, I finder frem til. Jo mere og mere du undgår at handle på din trang, jo nemmere vil det nemlig blive at lade være med at handle på impulsen fremover. Hudpilleriet vedligeholder sig selv, hver gang den praktiseres. Derfor er det altafgørende at øve sig i ikke at handle på impulsen.

Da der kan være mange forskellige faktorer indblandet i trangen til at pille i hudens overflade, vil behandlingsforløbet altid tilpasses den enkelte klient. Ovenstående er derfor blot eksempler på, hvad der typisk vil indgå i forløbet.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om eller hjælp til at håndtere din dermatillomani, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.