Bulimi

Hvad er bulimi?

Bulimi er en spiseforstyrrelse, hvor der optræder overspisningsanfald mindst to gange ugentligt i mere end tre måneder. Klienten oplever desuden stor trang til at spise og forsøger ofte at undgå at tage på i vægt ved at benytte sig af en eller flere af følgende metoder: Opkastning, faste, misbrug af slankende, vanddrivende eller afførende midler.

Ligesom personer med anoreksi har personer med bulimi en forvrænget kropsopfattelse. Bulimikere er dog typisk normalvægtige.

 Symptomer på bulimi

  1. Spiseanfald mindst 2 gange ugentligt i mindst 3 måneder
  2. Udtalt spisetrang
  3. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved mindst én af følgende metoder: Opkastning, faste, misbrug af slankende, vanddrivende og afførende midler
  4. Forvrænget kropsopfattelse med frygt for fedme

Forekomst af bulimi

Det tyder på, at flere mennesker lider af bulimi end anoreksi. Undersøgelser peger på, at mindst 2% af danske kvinder har bulimi. Hyppigheden blandt mænd lader til at være meget lav, ca. 0,1-0,2 %. Det er dog muligt, at tallene for både mænd og kvinder i virkeligheden er højere, da mange forsøger at gemme lidelsen for omgivelserne.

Bulimi begynder som regel i 16-18-årsalderen men optræder dog før hos nogle.

Årsager til bulimi

Hvis man vokser op i en familie præget af spiseforstyrret adfærd, er man i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det gælder også, hvis man vokser op under traumatiserende vilkår. Det kan f.eks. være vilkår som alkoholmisbrug i familien, psykologisk omsorgssvigt, seksuelle eller fysiske overgreb. Det at være på slankekur samt at blive udsat for psykiske traumer øger ligeledes risikoen for, at man udvikler en spiseforstyrrelse.

Undersøgelser peger på, at personer med bulimi oftere end normalbefolkningen er genetisk disponerede for overvægt. Undersøgelser viser, at op imod halvdelen af personer med bulimi har kæmpet med overvægt som børn, mens det kun gælder for ca. 28% af personer med anoreksi. Hvis man har været overvægtig, har man måske forsøgt at bekæmpe overvægten med en slankekur. Det kan for nogle resultere i udviklingen af bulimi.

Vestens skønhedsideal

Den vestlige kulturs skønhedsideal udgør en risikofaktor for udviklingen af en spiseforstyrrelse. Skønhedsidealet har ændret sig markant i forhold til tidligere. Før i tiden blev det betragtet som attraktivt at have kvindelige former. I dag hyldes et helt andet skønhedsideal, der bl.a. repræsenteres i kraft af ofte svært undervægtige fotomodeller.

Medierne bombarderer os med reklamer, artikler og guidelines, der indirekte fortæller os, at det er afgørende at have en meget slank krop samt et kontrolleret forhold til kost og sundhed. Idealet kommer også til udtryk på film i kraft af filmstjernernes fremtoning. Det er derfor ikke underligt, at mange mennesker bliver særligt optagede af deres krop og udseende.

Behandling af bulimi

Mange har det ambivalent med at skulle udfordre deres kompensatoriske adfærd som f.eks. opkastning eller misbrug af slankende midler. Det kan nemlig opleves som et stort kontroltab, og der kan melde sig en frygt for at tage på. Det er derfor vigtigt, at klienten får en god forståelse for den kompensatoriske adfærds skadelige konsekvenser tidligt i behandlingsforløbet. Det kan være med til at motivere klienten til behandling.

Adfærdsdelen

Et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb af bulimi beskæftiger sig både med klientens spiseforstyrrede adfærd samt klientens uhensigtsmæssige tankemønstre. I adfærdsdelen arbejdes der både med at reducere overspisning samt den kompensatoriske adfærd. Det er normalt at opleve det som meget udfordrende at ændre på overspisningen og den kompensatoriske adfærd. Dog er det vigtigt at huske, at ubehaget er midlertidigt. Mange klienter oplever allerede efter få uger/måneder at få det bedre både følelsesmæssigt og kropsligt.

Tankedelen

Der arbejdes også med klientens uhensigtsmæssige tankemønstre. Det drejer sig bl.a. om de tanker, der omhandler behovet for at kontrollere spisning, figur og vægt. Der arbejdes desuden med klientens forvrængede kropsopfattelse, da der ellers er risiko for, at klienten får et tilbagefald, når behandlingen afsluttes.

Mange klienter oplever stor usikkerhed, når de begynder at ændre deres adfærd. De føler et stort kontroltab, når de ikke længere følger deres vante måder at spise og tænke på. Denne usikkerhed udgør derfor også et fokus i terapien.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om og/eller hjælp til at håndtere din bulimi, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.