Borderline

Borderline er en personlighedsforstyrrelse og benævnes i det diagnosesystem, der benyttes i Danmark, som ‘Emotionel ustabil personlighedsstruktur’. I nedenstående bruges ‘Borderline’, da den betegnelse er mere udbredt.

Symptomer

Symptomerne på Borderline kan være sammensat i mange forskellige kombinationer. Ofte ses ustabilt humør, meget intense følelser, usikker identitetsfølelse samt en følelse af tomhed. Det kan føre til en tendens til at handle impulsivt og have store følelsesmæssige udbrud. Det ses særligt, når vedkommende frygter at blive forladt eller svigtet. Relationer til andre er derfor ofte intense og kaotiske. De stærke følelser, oplevelsen af at være anderledes, tomhed samt udfordringer med at kommunikere sin frustration kan for nogle resultere i selvskade.

Ud fra beretninger fra personer med Borderline i klinisk praksis tegner der sig et billede af ofte at føle sig misforstået. I normalbefolkningen mangler mange viden om diagnosen, og nogle kommer til at betragte adfærden som en bevidst søgen efter drama. Det gør blot situationen værre for personen med Borderline, da det medfører skam og øger risikoen for følelsesmæssig overvældelse. Her i Kortex er vi bevidste om den smertelige og afmægtige position, man kan befinde sig i, når man har Borderline. Vi opfordrer pårørende til at søge en forståelse for den oplevelse og de følelser, der gemmer sig bag adfærden. Hvis du er pårørende, kan du evt. læse videre her.

Forekomst

Borderline er den hyppigste personlighedsforstyrrelse. Hvis du ønsker at læse om personlighedsforstyrrelser generelt så klik her.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer peger undersøgelser på, at ca. 1,6% af befolkningen har Borderline. Det er dog svært at fastlægge helt nøjagtigt, hvor mange der lever op til diagnosekriterierne. Undersøgelser tyder desuden på, at ligeså mange mænd som kvinder har diagnosen. Det er dog oftest kvinder, der opsøger hjælp (Biskin, 2015).

Årsager

Man kan inddrage den bio-psyko-sociale model, når man skal forklare årsagerne til, at en psykisk lidelse udvikles. Ifølge modellen skal årsagerne ses som et samspil mellem:

  • Genetisk arvemateriale, som man biologisk har med fra fødslen
  • Socialt miljø (ens nære relationer), der interagerer med én og med den sårbarhed, genetikken har disponeret en for
  • Psykologisk set præges man af sine oplevelser og det sociale miljø, der omgiver en – særligt tidligt i livet

I forhold til udviklingen af borderline kan man være genetisk disponeret for nemmere at blive følelsesmæssigt aktiveret og med en højere intensitet, der er lang tid om at klinge af. (Biologisk)

Følelserne kan gøre det svært at tænke klart og kommunikere sine behov præcist. Af den grund kan ens omgivelser komme til at møde ens adfærd på dømmende vis. (Socialt)

Det kan give én en fornemmelse af at være forkert, og at andre ikke forstår én. (Psykologisk)

Det lave selvværd og forventningen om at blive misforstået kan så igen øge risikoen for at blive følelsesmæssigt overvældet i situationer fremadrettet. Således er en ond cirkel igangsat, og det kan samlet set bidrage til udviklingen af Borderline.

Behandling af Borderline

I klinikken arbejdes ud fra tilgangen Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), når det drejer sig om Borderline.

Behandlingens mål er at give klienten færdigheder til at regulere følelser gennem løsningsfokuserede metoder og accept-strategier. Færdighederne er inddelt i fire overordnede kategorier:

  • Følelsesregulerings-færdigheder
    • Generel viden om følelser, deres funktion, hvorledes tanker påvirker følelser, reduktion af sårbarhed for at blive følelsesmæssigt overvældet, øgning af positive følelser m.m.
  • Hold-ud færdigheder
    • Her lærer man at udholde og håndtere kriser og de medfølgende ubehagelige følelser og tanker. Der sigtes dels mod ikke at forværre situationen gennem eksempelvis udadreagerende adfærd og dels mod at undgå at undertrykke følelserne gennem suicidale handlinger, selvskade, at sulte sig, alkoholindtag eller lignende.
  • Relationsfærdigheder
    • Her lærer man færdigheder til at opnå en sund balance i sine relationer og gøre sine behov og grænser tydelige over for den anden på ikke-eskalerende vis
  • Opmærksomhedsfærdigheder
    • Her trænes accept af nuet – tanker, følelser mm. – via mindfulnessøvelser. Formålet er at blive opmærksom på tanker, som kan forstærke følelser og få bedre blik for indre signaler for at kunne respondere fremfor at reagere på dem.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om eller hjælp til at håndtere Borderline, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.