Blog

Hvad driver værket hos dig?

”Åh nej – nu må jeg virkelig snart tage mig sammen og få skrevet noget

til bloggen og Instagram!!”

Sådan lød en indre stemme i morges, da der var et hul mellem klienterne. Et budskab min bevidsthed har sendt mig med stadig større kraft.

Med afsæt i det vil jeg fortælle lidt om en model, jeg finder vældig interessant: Modellen om de tre følelsesregulerende systemer.

Denne knytter sig til Compassion Focused Therapy, som vi bl.a. arbejder med her hos Kortex Psykologerne. Hvad har det med min indre stemme at gøre, og hvorfor er det mon interessant for jer – hæng på gennem den næste lille teori-snip, så skal det nok ende med at give mening!

Gammel hjerne

Vi har i dag en hjerne der er resulatet af mange hundredetusinder års evolutionær udvikling. Den er formet mod at sikre vores overlevelse i relation til de trusler, der har omgivet os. Den har skærpet vores opmærksomhed og igangsat følelser som skulle motivere os til at gøre handlinger der fremmede overlevelsesevnen. Evolution er en langsom proces. Groft sagt er hjernen ikke udviklet de seneste næsten 100.000 år, hvor vi boede i primitive jæger/samler-grupperingerpå den østafrikanske savanne. Vi hænger dermed så at sige på følelsesmæssige reaktioner tilpasset en tid som var yderst anerledes end vort samfund i dag. Nutidsbelastninger kan dog stadig aktivere overlevelsesorienterede følelser og tankemøntre.  

Følelsesregulerende systemer

Tre følelsesregulerende systemer som har sikret vores overlevelse er: Trusselssystemet, Drive-systemet og Det beroligende system. I balance er disse helt essentielle i at guide og motivere os til et rigt og meningsfuldt liv, men i ubalance kan de give mistrivsel og sågår sygdom.

Trusselssystemet:

Som navnet angiver er dette rettet mod at opdage trusler og reagere på disse med følelser som angst, vrede, afsky og væmmelse. De af vores forfædre der blev fyldt med angst og flygtede, når de så et dyr bevæge sig i skoven, klarede sig bedre end dem der var for nysgerrige og blev spist af den sabeltiger, der lå på lur – ”better safe than sorry!”. Overlevelsen var også bedre hos dem der blev vrede og gjorde modstand overfor en rivaliserende stamme, der ville stjæle forråd eller territorie. Ligeledes med dem der væmmes, når de så nogen spise noget fordærvet osv..

I dag redder det os selvsagt, når en bil kommer ”ud af det blå”, der er én antaster os i byen eller andet, men systemet kan blive overaktivt, så bekymringer om at klare nutidens mangeartede og komplekse krav sætter kroppen klar til flugt eller kamp. Eksempelvis over en rykker, en messenger-besked, eller en tanke om at man mister sit job, hvis ikke man yder nok.

Drive-systemet:

Fylder os med fornemmelser af begejstring, glæde og vitalitet og knytter sig til det at præstere, nå mål, få anerkendelse og konsumere. Den flintehugger der tænkte ”jeg skal dælme lave en bedre økse end ham der!” hjalp til forøget overlevelse og såvel som hos en hel klan, der stræbte efter at gøre det smartere, bedre og mere effektivt end en konkurrende klan. 

I dag er det det, som motiverer os til at præstere på jobbet, løbe en ekstra kilometer, osv. hvilket er sundt, men som kan ende med stressreaktion eller afhængighed.  

Det beroligende system:

Motiverer også med positive følelser, men ikke i relation til at stræbe og opnå som drive-systemet. Dette er knyttet til ro, tilknytning/omfavnende samvær, natur, latter og berøring med følelser som tilfredshed, samhørighed, kærlighed og medfølelse. Det lille barn der nød at ligge i mors skød og ikke rendte for meget ud på opdagelse var ikke i så stor fare for at blive spist og havde bedre overlevelseschancer. Ligeledes skabte de voksne der nød hinandens rolige, nære selskab en stærkere ”klan-følelse”.

I dag udgør dette vigtig funktion som modvægt mod de andre systemer presset mod at præstere og opnå og de mange trusler den øgede informationstilgang kan få i bevidsthed.

I nutidens vestlige samfund er vi mange der er lidt spændt ud mellem drive- og trusselssystemet med konstant adgang til sammenligninger om det vi bør efterstræbe (mange muligheder og dermed mange valg at stå på mål for) og en underliggende trussel om at fejle i denne bestræbelse.

Mit og jeres aktiverede systemer

I et ærligt og selvrefleksivt lys har min indledende tanke nok afsæt i trusselssystemet, da der mellem linjerne ligger en angst – for en chef der ellers kunne blive sur over den evindelige udskydelse af opgaven og en frygt for, at mit arbejde/klinikken kun forbliver med indsats på alle områder i denne fortsat udfordrende tid.

Mig hjalp det at opdage at have et aktiveret trusselssystem, anerkende at det kommer, fordi der er noget der er vigtigt for mig og samtidig nuancere dets budskab – ”chefen er faktisk slet ikke striks og klinikken klarer den nok alligevel”. Herudover at finde en vej at få mit drive-system igang (at vælge at skrive om dette emne), når nu skriveriet ikke giver så meget drive for mig som terapien. 

  • Hvad mon der aktiverer dit trusselssystem – på job og privat?
  • Hvordan med drive-systemet – motivation og pres – hvornår?
  • Og hvordan finder du dine pauser præget tilfredshed og af væren i stedet for gøren?

Håber ovenstående kan være til inspiration/vække interesse og en bevidsthed om, at vores følelser er et grundvilkår med de hjerner vi har og at de endvidere kan være farvet af vores erfaringer så nogle systemer bliver lettere og mere aktiveret.

I al fald tak for at bruge en stund på at læse mit forsøg på at skrive om noget der er drive i for mig, dulme angstsystemet og give lidt til jer.

Med ønsket om en god dag i balance til dig – tak for nu😊

Mads Holst

Autoriseret psykolog

Kortex Psykologerne

Hvad nu hvis… Og hvad nu hvis?!

”Hvad nu hvis jeg bliver ensom, når vi går de mørkere tider i møde?”. ”Hvad nu hvis coronarestriktionerne fortsætter, og det hele bare bliver værre og værre?”. ”Hvad nu hvis vi slet ikke får vores normale hverdag tilbage?”. ”Hvad nu hvis jeg mister mit job, hvis vi ryger ind i endnu en nedlukning?”. ”Hvad nu hvis mine venner trækker sig fra mig, nu hvor vi ikke kan gå i byen på samme måde?”. ”Hvad nu hvis vi aldrig får en vaccine?”. Og hvad nu hvis, og hvad nu hvis.

En tricky hjerne

I en tid som denne, hvor vores hverdag konstant vendes på hovedet, er det måske uundgåeligt, at bekymringer intensiveres. Menneskehjernen er ekspert i at skabe bekymringer. Den er ekspert i at plante den ene tanke efter den anden, der alt for nemt kan kickstarte en kæderække af bekymringer, hvis ikke vi er opmærksomme på, hvad den har gang i.

Det er ikke vores skyld, at vores hjerne er skruet sådan sammen. Menneskehjernen er en tricky hjerne, der er i stand til at konstruere de vildeste fremtidsscenarier på godt og ondt. Lige så vel er den i stand til at ærgre sig noget så grusomt over fortiden. Selvom vi ikke selv har valgt vores hjerne, er det vores ansvar at lære at respondere på en anden måde end med endnu flere hvad nu hvis´er, hvis vi vil undgå at ryge ned i en negativ spiral, der påvirker os skidt følelsesmæssigt.

For det er bestemt ikke et rart sted at være, hvis din opmærksomhed konstant er fikseret på bekymringer. Kroppen kan ikke kende forskel på fysiske trusler i dine omgivelser og imaginære trusler (bekymringer). Lidt firkantet sagt betyder det, at din krop reagerer på samme måde over for bekymringer, som hvis der står en person og truer dig med en pistol. Begge dele aktiverer dit alarmberedskab. Det udløser stresshormoner og skaber angst. Det sætter en masse kropslige reaktioner i gang, der ikke er just behagelige.

Det, vi giver opmærksomhed, vokser

Hvis vi giver bekymringerne fuld opmærksomhed, vokser de. Hvis du gerne vil have færre bekymringer, skal du derfor øve dig i at give dem mindre opmærksomhed. Det svarer til, at du er træt af at have måger på taget men bliver ved med at fodre dem. Hvad sker der så? Mågerne bliver hængende, og de kalder måske endda på deres venner. Det er nemmere sagt end gjort at skrue ned for den opmærksomhed, du giver dine bekymringer. Det kræver øvelse, og nogle dage er det nemmere end andre. Det ved jeg af bitter erfaring.

Find ud af, om din bekymring er konstruktiv

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er alle bekymringer, der er uhensigtsmæssige. Nogle gange fører bekymringer til aktiv handling. Lad mig komme med et eksempel. Forestil dig, at du har været sammen med en person, der viser sig at være smittet med corona. Du bekymrer dig nu om, hvorvidt du selv er blevet smittet. Den bekymring er jo reel nok. Et fif er her at spørge dig selv, så snart bekymringen rammer dig: ”Okay, men kan jeg gøre noget ved det?”. I dette tilfælde er svaret ja. Du kan gå ind og bestille tid til test og få tvivlen afklaret.

Når du har bestilt en tid til test, og bekymringen igen rammer dig, kan du besvare den med: ”Tak for dit budskab hjerne, men jeg har allerede fået det ud af dig, jeg kan. Jeg har handlet, og lige nu kan jeg ikke gøre andet.” Herefter er kunsten at rette dit fokus ud mod den aktivitet, du var i færd med, da du blev fanget af bekymringen. Hver eneste gang bekymringen fanger dig og indhyller dig i en psykologisk tåge, retter du igen opmærksomheden henimod det, du er i gang med. Det vil sige, at du øver dig i at bevæge dig fra indre fokus (oppe i dit hoved) til ydre fokus (livet omkring dig).

Dyrk kun bekymringen så længe, det er hjælpsomt for dig

Opsummerende kan man sige, at nogle bekymringer kan føre til konstruktiv handling, mens andre (og det gælder i øvrigt mange) omhandler fremtidige begivenheder, som man absolut ingen kontrol har over. Bekymringer om fremtiden eller grublerier om fortiden fjerner os fra nuet og livet, som skal leves her og nu.

Hvis man konstant er i kontakt med det, man ærgrer sig over fra fortiden, eller det, man frygter for fremtiden, er man ikke ret meget i kontakt med det, man gerne vil have her og nu. Når grublerier om fortiden eller bekymringer for fremtiden rammer dig – og du vel at mærke har spurgt dig selv, om du kan gøre noget ved det her og nu -, så kan du øve dig i igen og igen at vende din opmærksomhed tilbage til nuet omkring dig. Frem for at forberede dig på potentielle fremtidige katastrofescenarier kan du spørge dig selv, hvad du gerne vil have ud af dagen i dag. Du kan øve dig i at tage én dag ad gangen.

Mange hilsener,

Helene Sophie Koefoed

Pas på parforholdet i karantænetiderne

Velkommen i klubben hos dine tre kortex-psykologer der i disse dage også arbejder hjemmefra og prøver at være obs på vores parforhold, som også nemt presses af rammerne!

Vi har i de små hjem ekstra meget tid under samme tag, hvilket kan være dejligt, men også intenst og potentielt føre til gnidninger.

Dem er det for det første vigtigt blot at normalisere – meget er nyt og uvist og bekymringer og pres give irritabilitet og slippe ud i parrelationen. Ikke desto mindre har jeg alligevel fået lyst til at dele lidt generelle betragtninger om grobunde for konflikter og hvorledes disse kan indtænkes i disse særlige tider. Herudover også lidt tips til at pleje forbundetheden og kærligheden i disse karantænetider:

Fut under forskellene

Vi drages ofte af, at en potentiel partner besidder kvaliteter forskellige fra vore egne. Et eksempel:

Person A som har masser af drive fascineres af B med gennemgfående af ro og evne til at være i nuet. A’s drive kan omvendt drivet virke spændende og berigende for B.

Længe efter forelskelsen er klinget af, kan disse forskelle i personlighed og værdier dog potentielt give anledning til konflikter:

A er træt af at skulle drive alt det praktiske med B der ikke tager fra/tænker fremad og B er træt A’s evindelige behov for struktur så langt frem.

I karateænetiderne er der med øget samvær god mulighed for at forskellene tegner sig ekstra tydeligt op og samtidig masser af ydre belastninger såvel som bekymringer om fremtiden.

Her er et par ”klassiske” områder med individuelle forskelle, der fint kunne give ekstra udfordringer i disse dage:

–          Mængden af tid der tilbringes sammen

–          Økonomi

–          Opdragelse

–          Behov for at italesætte følelser og bekymringer

–          Behov for at se andre

–          Behov for planlægning

Karantæne kan ramme alle ovennævnte områder og presse generelt – tænk et øjeblik igennem, om disse kan give anledning til gnidninger i jeres hjem?

Omend der vil være gengangere er situationen unik i alle hjem og ingen lille liste med gode råd fixer det hele. Ikke desto mindre lige et par stykker:

Zoom ud

Italesæt jeres forskelligheder og hvordan de clasher eller kunne komme til det – det er nemmere ikke at blive suget ind, hvis man kan zoome ud og se dynamikken:

Eks.

Min partner ønsker at tale om følelser -> Jeg er ikke vant til det og bedst til at ordne praktisk så glider af og forsøger at slå det ned -> min partner føler dig ikke hørt og presser yderligere på -> jeg føler mig presset og ude af stand til at give og trækker mig yderligere -> konflikt eller kold luft!!

Måske kan karantænen og tiden sammen give jer mulighed for at tage et bredt ikke-dømmende blik på, hvordan det mon kunne se ud hos her til tider. Ofte ses mønstre hvor begge forsøger at ændre den anden i sin retning, at den ene presser på og den anden trækker sig, eller at begge lidt har kapituleret og foregiver en ligegyldighed med reelt underliggende savn.

Det er vældig komplekst og ofte svært at forstå, idet tidligere erfaringer fra ens opvækst og fra tidligere parforhold også kan medføre misforståelser og gøre det sværere at få det bedste ud af forskellighederne. Men som nævnt kan et blik på de store linjer være en god start – omdrejningspunktet bliver da ikke at placere skyld, men at forstå hinanden midt i forskelle, dynamikker og ydre pres.

Tal fra det sårbare sted

Når noget er vigtigt for os kan det komme ud med lidt vel meget kraft:

”Hvorfor sidder du altid med næsen i den telefon – hvad fanden er det der er så meget vigtigere!?”

Bag dette udsag kunne ligge en længsel, som italesat med andre ord måske ville blive modtaget med mere lydhørhed i stedet for forsvar:

”Skat jeg ved ikke om det er vigtigt, det du ser på, men hvis ikke ville jeg sætte stor pris en mobilpause. Med al logistikken og de kulrede unger ville det være fedt lige med en skærmfri stund og bare være os to”

Det er ikke sådan lige at sætte på opskrift, men et obspunkt kunne være at have fokus på det man ønsker fremfor kritikken af det man ikke ønsker og italesætte hvorfor det ville være vigtigt for én at se den imødekommelse.

All-in / all-out

Netop det med at tilbringe tid sammen er ekstra i spil i disse dage. Forsøg at være all-in, når I har en stund sammen, der ikke er forplumret af hjemmearbejde. Her mener jeg at være fuldt til stede – på jeres gåtur, jeres middag, jeres leg med børnene, jeres delen af tanker om verden der er af lave.

På samme vis giv plads til hinanden til at lave aleneting – gå en tur selv, gå aktivt ind i et andet rum og lav din hobby, eller se din serie. Og hav ganske god samvittighed – det er måske den gode investering der gør, at nærværet er bedre, når I atter er sammen.

Obs! Sørg for at forventningsafstemme – ellers kan komme ærgerlige misforståelser, når den ene trækker sig.

Del bekymringer

Hvis der er overhængende risiko for større konsekvenser/omvæltninger, så hjælp hinanden til at få luft for dem og samtidig sammen at holde blikket rettet mod mulige løsningsstrategier. Omend der måske ikke er meget at vide med sikkerhed eller meget at gøre, er det rart at føle sig som et team – os to mod verden!

Find lyspunkterne

Hjemme hos mig har vi et lille aftenritual, hvor vi siger tre positive ting fra dagen hver aften, hvilket kan anbefales, da man lukker dagen godt af og generelt hæfter sig bedre ved det positive samt bliver klogere på den andens dag og hvad der sættes pris på generelt.

I disse tider har vi tilføjet et ’Det her er trods alt positivt under corona-halløjet’-punkt. Der har været fællesfrokoster, kaffe i sammen i gården, gåture, mulighed for kys, kram og support løbende på listen.

Humor og grin

Det skal selvsagt ikke ende i galgenhumor, der underkender reelle bekymringer, men forsøg at få lidt uhøjtideligt, pjattet, adspredende og opløftende ind i hverdagen. Dels blot som afbræk fra den reelle alvor og fordi det kan styrke oplevelsen af forbundethed og fungere som buffer for diverse irritationer.

Tak for opmærksomheden

Håber ovenstående har været til inspiration og at alle fine parforhold derude må komme godt gennem disse tider.

Til de par der sidder med omfattende udfordringer, hvad end det er præget af konflikter eller en fjernhed hinanden, er vejen tilbage til forbundethed næppe gjort med et par gode pointer og tips. I er meget velkomne til at rette kontakt til mig mhp. et reelt forløb med parterapi. I kan tid via booke via dette link, sende en mail på her, eller ringe til mig på 42913899.

De bedste hilsner

Mads Holst,

Kortex psykologerne

Hverdagen med børn under corona

Det er endnu uvist, hvor længe voksne og børn skal være hjemme hele dagen sammen pga. corona-virus. Det kan helt sikkert være udfordrende at få hverdagen til at hænge sammen, når både arbejde, lektier, fritid og familietid skal gå op i en højere enhed. Så kære forældre, vi har derfor forsøgt at samle lidt råd til netop denne udfordrende og på alle måder atypiske situation:

Hvad tilbyder skolen?

Første skridt i forhold til dine børns undervisning er selvfølgelig at finde ud af, hvad skolen tilbyder. Men mon ikke, I allerede er godt inde i den del. Ikke desto mindre kan det være vigtigt at minde jer selv om, at det er skolen, der har ansvaret for undervisningen. For rigtig mange forældre kæmper med skyldfølelse over ikke at have nok tid til hjemmeundervisning disse dage. Men det ér bare en utrolig udfordrende situation, vi befinder os i, så hav ro i, at I gør det bedste, I kan.

Lav en ugeplan

Mange børn har det skidt med uforudsigelighed. De trives med faste, velkendte rammer. Et ugeskema kan være en god måde at få lidt struktur og tryghed ind i hverdagen derhjemme. Måske har I en tavle, I kan bruge til det. Det er også muligt at printe ugeskemaer ud fra nettet, eller måske har I lyst til at være kreative og lave nogle fine skemaer på karton.

Det er en god ide at notere både lektietid, fritid og familietid i skemaet. I forhold til lektietiden kan det være, at jeres børns skole har nogle konkrete anbefalinger hertil. De fleste skoler forventer ikke, at børnene bruger lige så mange timer på skolearbejde, som de plejer at være i skole.

Prioriter hyggelige stunder sammen

Rigtig meget handler om corona disse dage. Det kan børnene sagtens fornemme. Husk at tale om andre ting også og prioriter dagligt nogle hyggelige stunder sammen. Denne tid kan være en fin anledning til at lave nogle flere ting sammen som familie. Måske skal I have hentet spillene op fra kælderen, hevet bageopskrifterne frem fra gemmeren eller bestilt noget nyt malergrej over nettet? I kan evt. lave en ideliste med aktiviteter, som I løbende kan håndplukke fra, når I udfærdiger jeres ugeskema.

Hav klare aftaler med din partner

Det er afgørende at have helt tydelige aftaler med din partner i forhold til, hvem der arbejder hvornår. Noter i ugeskemaet, hvem der er med børnene på hvilke tidspunkter. Det er herunder vigtigt at afstemme med jeres arbejdsgivere, hvornår I forventes at være tilgængelige. Det er et stort puslespil at få til at gå op det her, og forhåbentlig har jeg arbejdsgivere forståelse for, at I ikke kan være hverken lige så produktive eller tilgængelige som sædvanlig. Og slet ikke noget, der minder om det.

Ros jer selv for jeres indsats. Vi er sikre på, I gør jeres allerbedste. Og det er forventeligt og fuldt forståeligt, at I ikke kan yde den indsats på arbejdet, som I er vant til. Vi håber, I har nogle gode, forstående chefer.

Mange hilsener,

Helene Sophie Koefoed

Skab struktur i corona-kaosset

Mange arbejder hjemmefra disse arbejde, og dem, der ikke gør, løber hurtigere end nogensinde. For nogle volder anbefalingen om at arbejde hjemmefra ikke voldsomme kvaler, mens andre kan have rigtig svært ved at miste hverdagsrutinen. Privatliv og arbejdsliv flyder sammen, ensomheden trænger sig på, og mange skal derudover navigere i at jonglere med arbejdsliv og børnepasning samt hjemmeundervisning på samme tid. Mildest talt en umulig opgave.

Her kommer et par råd til, hvordan du kan skabe struktur i en hverdag, der er vendt op og ned:

Adskil arbejde og fritid

Når man arbejder hjemmefra, kommer man nemt til at være arbejdsmæssigt tilgængelig det meste af dagen. For arbejdstelefonen ligger jo alligevel liiiiiiige derhenne i skuffen. Det kan være en hjælp at opdele dagen i arbejde og fritid – og tilmed at gøre det ret firkantet. Hvornår planlægger du at starte din arbejdsdag? Hvornår holder du frokostpause? Hvornår klapper du arbejdscomputeren sammen og holder fyraften?

Hold fast i din morgenrutine

Det kan måske være fristende at udskyde morgenmaden, skippe morgenbadet (for hvem skal vi gøre os i stand for?), arbejde i joggingbukser osv. Det kan dog være en god ide at forsøge at holde nogenlunde fast i den morgenrutine, vi er vant til. Det sender et signal til hjernen om, at alting ikke er forandret. Og det kan samtidig være en fin måde at bidrage til at adskille arbejdsdagen fra resten af dagen (frem for liiiige at smutte i bad imellem to skypemøder).

Derudover er det i øvrigt altid rart at vågne på en stille og rolig måde, tage sig tid til morgenkaffen og til at kysse sin partner, fremfor at kaste sig ind foran arbejdscomputeren – bare fordi vi nu kan.

Hold pauser

Corona eller ej – hjernen har alle dage haft brug for pauser, når vi arbejder. Ellers kommer den på overarbejde, og så kan vi slet ikke være så produktive, som vi ønsker. Så husk pauser under din arbejdsdag – også selvom du ikke har nogle kollegaer til at minde dig om det eller til at dele kaffepausen med. Måske har du en partner eller en roomie, du kan koordinere pauserne med? Og hvis du bor alene, kan det måske være en ide at mødes telefonisk eller over skype og skåle i kaffe virtuelt (den digitale tidsalder viser sig virkelig fra sin bedste side i disse dage).

Er du tilbøjelig til at glemme pauserne, kan det være en ide at sætte påmindelser på din telefon. Vi bliver simpelthen nødt til at hjælpe hjernen på bedste vis med at opretholde en vis følelse af struktur.

Prioriter rare aktiviteter

Når du lukker ned for arbejdsdagen, er det vigtigt at huske at prioritere nogle rare, meningsfulde aktiviteter. Det er det sådan set altid, men det er måske ekstra vigtigt pt., hvor arbejdet nemt flyder ind i privatlivet, og hvor alt hurtigt kommer til at handle om den sundhedskrise, vi befinder os i. Husk at det, du giver opmærksomhed, vokser. Hvis du gerne vil tænke lidt mindre på corona-krisen, er det vigtigt at skabe plads til positive oplevelser. På den måde åbner du døren for at opleve flere positive følelser.

Vi håber, du kan finde balancen mellem arbejdsliv og privatliv, selvom omstændighederne er, som de er lige nu.

Mange hilsener,

Helene Sophie Koefoed