Anoreksi

Hvad er anoreksi?

Anoreksi, også kendt som nervøs spisevægring, er en spiseforstyrrelse, der særligt rammer piger i teenagealderen. Hvis man lider af anoreksi, er man som regel undervægtig. På trods af undervægten har man dog en følelse af at være for tyk. Man ser simpelthen ikke det samme i spejlet, som andre ser, fordi man har en forvrænget kropsopfattelse.

Udover at have en følelse af at være for tyk, frygter personer med anoreksi at tage på i vægt. Derfor ses en radikal undgåelse af fedende mad. Fedende mad kan dog også omfatte mad, der indeholder en helt almindelig mængde fedt.

Anoreksien medfører, at det er vanskeligt at opretholde en normal hormonbalance. Det skyldes den lave vægt og den lave fedtprocent. Den forstyrrede hormonbalance medfører som regel blandt piger, at menstruationen ophører. Hvis man tager p-piller, kan det dog være svært at se, om menstruationen udebliver.

Symptomer på anoreksi

  1. Vægttab (hos børn manglende vægtøgning) førende til legemsvægt på 15% eller mere under forventet normalvægt
  2. Undgåelse af fedende mad
  3. Forvrænget kropsbillede med følelse af at være for tyk og/eller med frygt for fedme
  4. Omfattende hormonforstyrrelse, der medfører amanorré (udeblivende menstruation) hos kvinder og svækket seksuallyst og potens hos mænd
  5. Bulimi ikke til stede

Forekomst af anoreksi

Anoreksi begynder ofte i teenageårene, men den kan starte før hos nogle. Ofte opstår den i forbindelse en slankekur, der kommer ud af kontrol. Der er 10 gange så mange kvinder som mænd, der lider af anoreksi, og anoreksien optræder oftere blandt kvinder inden for fag med fokus på kroppen. Det kan f.eks. være inden for modelarbejde, elitesport eller uddannelser med fokus på ernæring.

Undersøgelser tyder på, at ca. 0,2-0,7% af teenagepiger har anoreksi, mens det gælder ca. 1% af voksne kvinder. Det er dog muligt, at tallet i virkeligheden er højere, da mange forsøger at gemme lidelsen for omgivelserne.

Årsager til anoreksi

Hvis man vokser op i en familie præget af spiseforstyrret adfærd, er man i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det gælder ligeledes, hvis man vokser op under traumatiserende vilkår. Det kan være vilkår såsom alkoholmisbrug i familien, psykologisk omsorgssvigt, seksuelle eller fysiske overgreb mv. Eksempler på yderligere risikofaktorer udgør det at være på slankekur samt at blive udsat for psykiske traumer.

Tvillingestudier tyder på, at genetiske forhold også spiller en rolle i udviklingen af anoreksi. Det lader dog til, at miljøet (dvs. personens omgivelser) har afgørende betydning for, om personens genetiske sårbarhed kommer til udtryk. Hvis man har en genetisk sårbarhed for at udvikle anoreksi, og man samtidig vokser op i en familie præget af spiseforstyrret adfærd, er der større risiko for, at den genetiske sårbarhed vil komme til udtryk.

Behandling af anoreksi

Mange med anoreksi frygter behandling, fordi det indebærer at tage på i vægt. For en person med anoreksi svarer det til at miste kontrollen, og det kan virke meget skræmmende. Det er derfor vigtigt, at klienten får en grundig forståelse for sygdommen tidligt i forløbet, da det kan være med til at motivere klienten til behandling.

Fokus på adfærd og tanker

I et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb af anoreksi er der fokus på den spiseforstyrrede adfærd samt klientens uhensigtsmæssige tankemønstre. I adfærdsdelen fokuseres der bl.a. på klientens restriktive spisning samt klientens fokus på vægt og udseende. I den del, der har fokus på klientens uhensigtsmæssige tankemønstre, arbejdes der bl.a. med de tanker, der handler om behovet for at kontrollere spisning og vægt.

Fokus på forvrænget kropsopfattelse

I behandlingsforløbet arbejdes der desuden med klientens forvrængede kropsopfattelse. I den forbindelse undersøges klientens tanker om udseendets betydning for personlig værdi. Det er afgørende at arbejde med klientens forvrængede kropsopfattelse, da der ellers er risiko for, at klienten falder tilbage i spiseforstyrrelsen, når behandlingen afsluttes.

Mange klienter oplever stor usikkerhed, når de skal begynde at ændre deres adfærd. De føler måske, at de mister kontrollen, når de ikke længere følger deres vante måder at spise og tænke på. Denne usikkerhed udgør derfor også et fokus i terapien.

Hvordan får jeg hjælp?

Ønsker du mere viden om og/eller hjælp til at håndtere din anoreksi, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her..