Angst og Kamp-flugt mekanismen

Angst er en kompleks reaktion, der involverer både kroppen, tankerne og adfærden. Oplevelsen af fare igangsætter kamp-flugt mekanismen, der starter en masse reaktioner i kroppen. Hjertet pumper hurtigere, vejrtrækningen bliver mere overfladisk, håndfladerne fugtige, huden rødlig og man mærker et sug i maven.

Hvorfor gør min krop sådan?

Alt dette er kroppens forsøg på at hjælpe os med at overleve, og det er disse kropslige reaktioner, der bliver kaldt kamp-flugt mekanismen. Kamp-flugt mekanismen er en evolutionær mekanisme, der blev udviklet, da menneskeheden stadig levede et liv med konstante farer. Store rovdyr, mennesker fra andre stammer og naturkatastrofer gjorde livet farligt for de tidlige mennesker. Derfor var det de mennesker, der kunne løbe for livet eller slås med de farlige dyr, der overlevede. Dem, der overlevede, havde altså udviklet det, vi kalder kamp-flugt mekanismen. Da disse mennesker er vores forfædre, har vi også kamp-fulgt mekanismen med os i dag. Det skal vi være glade for: Hvis en bil er på vej direkte imod os, kan vi springe ud til siden uden de store overvejelser. Det sker helt automatisk, fordi vores kamp-flugt mekanisme går i gang.

Hvornår bliver det til angst?

Problemet er bare, at kamp-flugt mekanismen for nogle mennesker går i gang på alle mulige tidspunkter, hvor personen ikke er fare. Det kan være, når man er ude at handle, skal med den proppede bus eller skal ringe til kundeservice. I de situationer er der hverken noget at løbe fra eller nogen at slås med. Det er altså en falsk alarm, og man oplever en masse kropslige reaktioner, man ikke kan bruge til noget. Det giver derfor god mening, at man begynder at undgå de situationer, der fremprovokerer dette ubehag. Det, at man frygter eller undgår situationer, der reelt set ikke er farlige, kalder vi altså angst. Der findes mange forskellige typer angst heriblandt panikangst, socialfobi, agorafobi, generaliseret angst, enkelfobier (fx fobi for edderkopper, tandlæger eller hunde).

Hvad kan man gøre ved angst?

Selvom det er helt naturligt, at man undgår de ubehagelige situationer, er det ikke en særlig god strategi. Hver gang man flygter fra eller undgår en angstprovokerende situation, fortæller man nemlig kroppen, at det var rigtigt, at den aktiverede kamp-fulgt mekanismen, og at den også skal gøre det en anden gang. Hvis man vil af med sin angst, er man derfor nødt til at se frygten i øjnene og aktivt begynde at opsøge angstprovokerende situationer. Det kalder vi eksponering. I kognitiv adfærdsterapi bruger vi oftest gradvis eksponering. Det betyder, at vi udvælger situationer, der er tilpas angstprovokerende men ikke så udfordrende, at man ikke kan blive i situationen.

Hvis du ønsker hjælp til håndtering af angst, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 42940690, på vores sikker mail eller bestille en tid online her.